This text is replaced by the Flash movie.

HISTORIE (Historien om et slot)

Castell d'Empordà er et middelalderslot, der stammer fra det fjortende århundrede. Det meste af den nuværende bygning blev opført i gotisk stil, selvom der findes rester af endnu ældre romanesque arkitektur. Slottets ældste dokument stammer fra den 18. marts 1301. Dette dokument fortæller, at Hr. Pons Lluc donerede slottet til Guillem de Vilagut, der senere byggede en fæstning for at beskytte sig mod sine fjender. De gamle rester fra denne fæstning kan stadig ses i slottets nordlige del.

I 1413 købte Margarit-familien, som var store landejere og eventyrere, slottet. Kaptajn Margarit er kendt for at have tjent under Christoffer Columbus, da denne opdagede den nye verden. Øen Margarita, langs den venezuelanske kystlinje, siges at være opkaldt efter denne berømte katalanske eventyrer. Hans nevø, Francesc Margarit, kendt under kælenavnet "Serralonga", var en slags katalansk Robin Hood under recessionen og den Sorte Død i det syttende århundrede.

Margarit-familien var kendt for sin store gavmildhed og gæstfrihed. Hvert år afholdt de en banket med musik for landsbyens beboere. Denne tradition er blevet opretholdt, og banketten finder stadig sted hver anden søndag i oktober i slotsparkens olivenlund.

De sidste efterkommere af Margarit-familien var tvillingebrødrende Boiys. De var blandt de første piloter i det spanske luftvåben. De døde i en alder af 21, da deres fly styrtede ned under den spansk-marokkanske krig i begyndelsen af det sidste århundrede.

I 70erne forsøgte den surrealistiske maler Salvador Dali at købe slottet som en gave til sin muse Gala. Forhandlingerne brød dog sammen, så han købte et andet slot: Castell de Púbol. Dette ligger blot 5 kilometer væk og er nu et velkendt museum, en del af Dali-trekanten.